Projektet Fjordtrappen er opført i 2020-2022 og tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter.
Fjordtrappen består af 212 moderne og stilrene lejeboliger, hvor der har været særligt fokus på høj kvalitet i materialevalg og at skabe de helt rette rammer for en optimal udnyttelse af kvadratmeterne i alle lejligheder.
Fjordtrappen er placeret i den attraktive og centrale bydel Østre Havn i Aalborg med beliggenhed lige ned til Østre Havnebassin.
Bebyggelsen består af i alt 212 boliger opført i et-, to- og treværelses lejelejligheder fordelt på to bygningskomplekser. De to bygningskomplekser har et samlet grundareal på 13.560 m2. Fællesnævneren for alle lejligheder er høj kvalitet, funktionalitet og lækre detaljer, og alle lejligheder er installeret med alt i hårde hvidevarer, speciallavet køkken og gulvvarme i alle rum.
Den unikke placering midt på Østre Havn i Aalborg giver en stor del af boligerne en ekstraordinær udsigt over Limfjorden og Aalborg. Bygningen er arkitektonisk tegnet, således at den indpasser sig elegant og let i en ellers højt fortættet bydel.
Øverst på Fjordtrappen kan beboerne benytte to fælles tagterrasser, begge med orangeri og grønne udeområder med panoramaudsigt over Aalborg og det omgivende landskab.
Vendia Ejendomme A/S er konsekvent fokuseret på opretholdelse af højeste standard indenfor alt vi beskæftiger os med, herunder såvel overfor vores brugere som de leverandører og samarbejdspartnere vi benytter os af.
Har du spørgsmål vedrørende vores projekter, så kontakt os gerne her