Kildekvarteret er tegnet af KPF Arkitekter A/S, som en del af helhedsplanen for omdannelsen af Aalborg Øst fra ghettoområde til en moderne og attraktiv bydel. Projektet består af seks boligtårne i syv etager, som rummer i alt 174 lejligheder. Projektet blev afsluttet i 2019.
Kildekvarteret er en del af Projekt Kildeparken 2020, som er et af de største byomdannelsesprojekter i Danmark til dato. Området er transformeret fra et belastet boligområde til i dag at være en levende og attraktiv bydel, med blandet beboersammensætning.
Vendia Ejendomme A/S var væsentligste private investor og aktør i byomdannelsesprojektet.
Projekt Kildekvarteret er udviklet i samarbejde med Himmerland Boligforening. Projektet er tildelt en række nationale og internationale priser.