Kildekvarteret

Aalborg Øst

En del af et omfattende kvarterløft i Aalborg Øst

Kildekvarteret er tegnet af KPF Arkitekter A/S, som en del af helhedsplanen for omdannelsen af Aalborg Øst fra ghettoområde til en moderne og attraktiv bydel. Projektet består af seks boligtårne i syv etager, som rummer i alt 174 lejligheder. Projektet blev afsluttet i 2019. 

Kildekvarteret er en del af Projekt Kildeparken 2020, som er et af de største byomdannelsesprojekter i Danmark til dato. Området er transformeret fra et belastet boligområde til i dag at være en levende og attraktiv bydel, med blandet beboersammensætning. 

Vendia Ejendomme A/S var væsentligste private investor og aktør i byomdannelsesprojektet. 

Projekt Kildekvarteret er udviklet i samarbejde med Himmerland Boligforening. Projektet er tildelt en række nationale og internationale priser.  

 

Høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet

Projektet består af seks boligtårne i otte etager med i alt 174 to- og treværelses lejelejligheder fordelt på et samlet grundareal på 12.678 m2. Boligtårnene har et flot arkitektonisk og moderne udtryk, og er således opført i høj materialemæssig kvalitet udenpå såvel som indvendigt. Næsten alle lejligheder har panoramisk udsigt til enten fjord, skov eller by, der tillige giver lejlighederne lysindfald fra flere sider. 

Som en del af Projekt Kildeparken 2020 bidrager Kildekvarteret til at udvikle og løfte den østlige bydel, og gøre bydelen mere åben, attraktiv og aktiv. I det omkringliggende område er der skabt ny infrastruktur, nye grønne områder og fællesarealer, der gør området særligt attraktivt for både familier, par og enlige.  

Kildekvarteret