Projektet Byhusene ved Mammutpladsen i Hjørring centrum opføres i 2021 og er tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Projektet består af otte moderne byhuse i tre etager med samlet 16 lejligheder, som skal være med til at danne nye attraktive rammer om Mammutpladsen.
Projektet opføres i den centrale del af Hjørring nær gågade og bymiljø, hvor Hjørring kommune har haft et ønske om at skabe et mere attraktivt byrum ved Mammutpladsen. Byhusene er et vigtigt led i planen om at sikre udvikling af byen og udnyttelse af arealerne til beboelse, og samtidig løfte bymiljøet omkring Vendsyssel Teater.
Projektet forventes at stå klar primo 2024.
Byhusene er et moderne byudviklingsprojekt fordelt på et samlet grundareal på 1.235 m2, og projektet rummer otte byhuse med samlet 16 lejligheder. Byhusene har et smukt og stilrent arkitektonisk ydre med forskudte blokke, der skaber bevægelse i ejendommens struktur. Der opføres i alt otte lejligheder på 55 m2 og otte lejligheder på 85 m2, så lejlighederne er ideelle for unge såvel som par og enlige.
Med Byhusenes placering midt i det pulserende byliv blot et stenkast fra det hyggelige gågademiljø og Vendsyssel Teater, kommer man helt tæt på den livlige og charmerende nordjyske handelsby og har kort afstand til indkøb, shopping og spisesteder.
Vendia Ejendomme A/S er konsekvent fokuseret på opretholdelse af højeste standard indenfor alt vi beskæftiger os med, herunder såvel overfor vores brugere som de leverandører og samarbejdspartnere vi benytter os af.
Har du spørgsmål vedrørende vores projekter, så kontakt os gerne her